FORRETNINGSBETINGELSER
Estate & Laws forretningsbetingelser
Vi har fastsat disse forretningsbetingelser for alle de opgaver, som vi påtager os, medmindre andet er udtrykkeligt aftales.
Generelt
Advokaterne i firmaet er beskikkede af Justitsministeriet og vi er medlem af Advokatsamfundet. Vi er underlagt de advokatetiske regler. Vi er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, iht. Retsplejelovens § 126.. På Advokatsamfundets hjemmeside findes de regler der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet. www.advokatsamfundet.dk.
Opgavens udførelse
Ved opstart af opgaven aftales omfanget og karakteren af denne skriftligt. Dette kan suppleres under sagsforløbet. Alle opgaver udføres i overensstemmelse med retsplejelovens regler om advokater, de advokatetiske regler samt øvrig relevant lovgivning.
Identitetsoplysninger - Persondata.
Vi er omfattet af reglerne i hvidvaskloven, der pålægger os bl.a. at indsamle og opbevare identitetsoplysninger om alle vores klienter. Klienten skal derfor oplyse navn, adresse og CPR- eller CVR-nr., og fremvise dokumentation. For selskabers og fondes vedkommende skal vi indhente samt opbevare oplysninger og dokumentation for de reelle ejerforhold.
Persondata slettes, når de ikke længere er nødvendige. Vi har sletterutiner og kontrol heraf. Persondata opbevares kun i den maksimalt tilladte periode i henhold til lovgivningen, ligesom der henvises til de for advokater gældende regler i Advokatssamfundets vejledning og de advokat etiske regler. Identitetsoplysninger slettes senest 5 år efter
sagens afslutning, medmindre andet følger af regler herom. Identitetsoplysninger videregives kun til vores faste samarbejdspartnere (databehandlere) og relevante aktører i
forbindelse med sagens behandling, hvis det er nødvendigt for sagens behandling, eller hvis Advokatfirmaet er forpligtet hertil i henhold til
lovgivningen.
Interessekonflikter
Vi afklarer, at der ikke er interesse eller loyalitetskonflikter, der forhindrer os i at repræsentere klienten, inden vi påtager os en opgave. Viser det sig, at der er inhabilitet eller interessekonflikt, som medfører, at vi må frasige os sagen, kan vi anbefale vi en anden advokat.
Honorar og fakturering
På baggrund af omfanget af det udførte arbejde fastsættes vores honorar. Udover honoraret betales for udlæg og andre sagsrelaterede omkostninger i forbindelse med den udførte bistand. Der tages udgangspunkt i det anvendte tidsforbrug til enhver tid værende timepriser. Forud for opgavens start giver vi et begrundet overslag og oplysning om de forventede omkostninger og udlæg. Hvis det viser sig, at det samlede honorar forventes at overstige overslaget, orienterer vi klienten herom så tidligt som muligt. Som udgangspunkt beder vi om forudbetaling til dækning af udlæg og sagsrelaterede omkostninger. Betalingsbetingelser er netto kontant 8 dage fra fakturadato, deefter beregnes morarenter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.
Klientmidler
Klientmidler forvaltes efter gældende regler og indsættes på særskilt klientkonti og tilskrevne renter tilfalder klienten. Klientmidler er beskyttet under lov om indskyder- og investorgarantiordning. Der gælder særlige regler for indskud vedr. fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller er bestemt til hovedsageligt ikkeerhvervsmæssige formål. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside www.gii.dk. Vi hæfter ikke for tab af klientmidler, som måtte følge af insolvensbehandling af det pengeinstitut, hvori midlerne er indsat.
Fortrolighed
Alle i firmaet er underlagt tavshedspligt. Oplysninger fra eller vedrørende vores klienter behandles naturligvis fortroligt. Fortroligheden gælder med respekt af regler, som pålægger os oplysningspligt i forhold til offentlige myndigheder eller andre, herunder reglerne i hvidvaskloven.
Ansvar, ansvarsbegrænsning og forsikring
Vi er ansvarlige for den ydede rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, herunder begrænset i forhold til det aftalte omfang af vores rådgivning. Vi er dækket af ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos Codan Forsikring A/S. Vores ansvar omfatter ikke ansvar for driftstab, tidstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill eller lignende indirekte tab. Vores ansvar i den enkelte sag er endvidere begrænset til maksimalt 20.000.000 kr., og klienten accepterer altid, at ansvar kun kan rettes mod firmaet, men ingen af dets ansatte eller partnere personligt. Vi påtager os ikke ansvar for rådgivning, der ydes af vores klienters øvrige rådgivere, uanset om sådanne rådgivere er engageret med vores bistand.
Arkivering
Vi opbevarer uden beregning identitetsoplysninger og sagsakter i 5 år fra opgavens afslutning. Originale dokumenter tilbageleveres ved sagens afslutning.
Klager
Vi er underlagt de Advokatetiske Regler, som udstedes af Advokatrådet. Klager over vores rådgivning og/eller det beregnede salær kan indbringes for Advokatnævnet. De Advokatetiske Regler kan findes på www.advokatsamfundet.dk.
Kontaktoplysninger på Advokatnævnet:
Advokatnævnets sekretariat, Kronprinsessegade 28, 1306 København K.
Email: klagesagsafdelingen@advokatsamfundet. www.advokatsamfundet.dk/Advokatnaevnet
Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister mellem en klient og firmaet skal løses i overensstemmelse med dansk ret og kan alene indbringes for danske domstole, medmindre det aftales med klienten at benytte aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting.